-
Alkohol og rusmidler er ikke tilladt på krisecenteret, og man må ikke komme påvirket hjem til krisecenteret. Hvis man gør det alligevel, er det bortvisningsgrund.
-
Alle kvinderne skal deltage i beboermøde hver uge.
-
Kvinderne står selv for rengøring på eget værelse. Alle deltager i rengøring af fælleslokaler, badeværelse og toiletter, tømning af skraldespand m.v. en gang pr. uge i forbindelse med det ugentlige beboermøde.
-
Hvis kvinderne har børn med på krisecenteret, er det deres ansvar at tage sig af og holde opsyn med dem.
-
Vi forventer plads til mangfoldighed og forskellighed. Beboerne bør være tolerante og behandle hinanden med respekt og ligeværd.
-
Personalet på krisecenteret har tavshedspligt. Både i forhold til hvem der bor på krisecenteret, og i forhold til at videregive oplysninger om beboeren.