Praktisk info

Med henvisning

Hvis du skal have tilskud fra den offentlige sygesikring, er det vigtigt at du har en gyldig henvisning fra din egen læge eller speciallæge.

Uden henvisning

Flere af vores fysioterapeuter arbejder uden for sygesikringen og har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Dette betyder, at du vil kunne blive tilbudt tider, hvor du ikke kan gøre brug af din henvisning. Du vil ofte kunne blive tilbudt en hurtigere tid hos disse fysioterapeuter, men der er altid mulighed for at skifte videre til en af de fysioterapeuter, der kan tage mod din henvisning, hvis du ønsker det, når der er tid i deres kalender. Du får stadig tilskud fra Sygeforsikringen “Danmark”, hvis du er medlem.

Læs mere om priser og tilskud her.

For at give dig det bedste behandlingsforløb er det hensigtsmæssigt at komme til de aftalte behandlingstider.
Bliver du forhindret, bedes du melde afbud senest kl. 9.00 på dagen.
Modtager vi ikke afbud, opkræver vi kr. 285,- for udeblivelse.

Meld afbud her.

Vi udsender email-bekræftigelse på dine tider til behandling (dog IKKE holdtræning). Ønsker du hellere en sms-reminder* på dine tider til behandling, skal du blot give os besked hereom.

*Dette skal ses som en ekstra service, men da der kan forekomme tekniske problemer eller manglende dækning på telefoner, er det stadig din egen forpligtigelse at huske dine aftaler hos os. Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har glemt tiden.

Har du ikke modtaget en email-bekræftigelse bedes du hurtigst muligt kontakte klinikken så der kan rettes op på evt. fejl i mailadresse eller lign.

Til behandling bedes du medbringe følgende:

  • Lagen/håndklæde til at lægge på briksen. Køb/lån af papirslagen på klinikken koster 20 kr.
  • Det gule sundhedskort
  • Hvis du skal træne (selv eller med en af fysioterapeuterne) bedes du medbringe indendørs sko og håndklæde
  • Mundbind jf. gældende covid-19 retningslinier

Hvis du har en forsikring, hvorfor så ikke bruge den? Husk derfor at undersøge om din forsikring evt. dækker din behandling og/eller træning!

Dog er der flere parametre vi gerne vil gøre opmærksom på, for at det for alle parter bliver en succes!

Mange forsikringer giver mulighed for direkte afregning med os, hvilket er smart og tidsbesparende for dig. Men – kun hvis der er styr på alt det praktiske omkring fx afregning og dækning. Derfor opfordrer vi til nedenstående, da vi gerne vil give dig en god oplevelse!

Da det er DIN forsikring, er det også dig, der har ansvaret for at bruge den korrekt. Det betyder: 

  • Det er DIT ansvar at videregive korrekte oplysninger til os
  • Det er DIT ansvar at vide hvad din forsikring dækker af behandling
  • Det er DIT ansvar at holde styr på hvor mange behandlinger du for tilkendt
  • Det er DIT ansvar at holde styr på hvor mange behandlinger du har modtaget
  • Det er DIT ansvar selv at tage rettidig kontakt til forsikringsselskabet, hvis der er behov for flere behandlinger (med mindre andet aftales)
    Vi vil meget gerne hjælpe i det omfang vi kan 🙂

Opdateret info fra Landsbyen Sølund – 1. september 2018.

SUNDT OG SIKKERT BADEMILJØ

  • Uvasket person = større dosering af kemikalier samt bassinvand der er usundt for dig.
  • Du vælger selv om du vil svømme i Sølunds svømmesal, men kravene til den personlige hygiejne er ikke til valg. 
  • Således sikrer vi mange åbningstimer og dermed mulighed for mange svømmere.
  • Indsatsen med den personlige hygiejne har meget stor effekt på bassinvandet:
  1. DU skal være HELT nøgen.
  2. Tag ALT hvad der er muligt af – plaster, smykker, ure, makeup osv.
  3. Læg badetøjet på bænken, aldrig på gulvet hvor der er bakterier, sæberester og snavs.
  4. Vask og skyl håret grundig igennem for sved, støv og hårprodukter.
  5. Eller brug badehætte OG hold hovedet oven vand, badehætter slutter ikke tæt til.
  6. Vask hele kroppen med sæbe og skumklude. Også arme, ben, mave og ryg, og gør lidt ekstra ud af fødder, tæer, skridt, hænder, hoved og armhuler. Husk vask også ører og næse og negle…

Skyl grundigt. Hent dit badetøj og nyd svømmeturen i et sundt bademiljø.

Utilsigtede hændelser er heldigvis ikke hverdagskost, men når de sker, skal de indberettes.

Som patient/bruger/klient/kunde i huset kan du også indrapportere utilsigtede hændelser. Du kan finde vej via nedenstående link – hvor du også kan læse mere generelt omkring utilsigtede hændelser.

Link til utilsigtede hændelse og Styrelsen for Patientsikkerhed